
Peter Winther
Titel: Executive Director
Uddannelse: cand.jur., statsautoriseret ejendomsmægler, valuar
Telefon: +4528196676
Email: peter.winther@colliers.com
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Dansk realkredit er verdens bedste system til finansiering af fast ejendom. Nykredit er markedsleder og afgørende for at sikre den bedst mulige langsigtede finansiering for danske boligejere og ejendomsinvestorer. Jeg ønsker at bidrage - med min viden, mine erfaringer og relationer - til, at Forenet Kredit som majoritetsejer af Nykredit også på lang sigt kan bakke op om og sikre den helt afgørende rolle, som Nykredit har for sundheden og stabiliteten på det danske ejendomsmarked
Hvad er dine mærkesager?
Transparens og stabilitet. De danske boligejere, ejendomsinvestorer i Danmark, og dansk økonomi har behov for stærke og stabile aktører i den finansielle sektor, som leverer transparente finansielle ydelser, med en stabil, afbalanceret og konsistent kreditpolitik.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Foreningens fornemste opgave er at sikre et stabilt og langsigtet majoritetsejerskab til Nykredit. Foreningen skal samtidig som aktiv ejer være med til at sikre, at Nykredit afbalancerer de afgørende hensyn til kort- og langsigtet profitabilitet og soliditet med rollen den samfundsøkonomisk afgørende rolle som en stabil leverandør af ejendomsfinansiering på konkurrencedygtige vilkår
Lidt om mig
Jeg er gift, har 2 voksne børn og bor på Østerbro. Siden 1992 har jeg været aktiv i det professionelle danske ejendomsmarked som direktør og medejer af Colliers, Danmarks største virksomhed inden for formidling af og rådgivning omkring erhvervs- og investeringsejendomme.

Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.