
Rune Kilden
Valgområde: Østjylland
Titel: Byudvikler
Uddannelse: Jurist, Aarhus Universitet
Email: rk@runekilden.dk
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Jeg købte min første ejendom da jeg har 19 år gammel. Siden er det blevet til mange flere og projekterne er i dag blevet store. Men en finansiel samarbejdspartner, der forstod mig og turde satse på mig, trods min unge alder, var afgørende for mange af de muligheder livet har givet mig. I dag er Nykredit blevet en vigtig samarbejdspartner for mine virksomheder, og jeg ved at en velfungerende finansiel sektor er et vigtig fundament for mange virksomheder og familier. Derfor ønsker jeg at bidrage til den fortsatte udvikling gennem at deltage i repræsentantskabet.
Hvad er dine mærkesager?
Vi skal have alle med. Vi befinder os en tid som udfordrer mange enkeltpersoner, familier og virksomheder. Her bliver sammenholdet i samfundet endnu vigtigere end nogensinde. Jeg drev en ejendomsvirksomhed gennem finanskrisen, og så den gang hvor uhensigtsmæssigt mange ting blev løst. Når vi som samfund bliver presset af kriser, er det vigtigt, at vi holder fokus på de langsigtede mål - nemligt at skabe et stærkt kollektiv. I Danmark er en af vores stærkeste ressourcer, at vi stoler på hinanden og har en høj grad af tillid til det samfundet vi er en del af. Det skal vi værne om, og det sker kun ved at vi fokuserer på at finde løsninger, som får alle med så vores samfund ikke knækker over.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
En så stor forening kan skabe positiv forandring, i det samfund den er en del af. De seneste år er min virksomhed begyndt at interessere sig for at bygge ejendomme i træ og genbrugsmaterialer. Den udvikling er kun lige begyndt, og de yngre generationer kommer til at forlange, at vi går længere ud af den vej. Her kommer de finansielle institutioner til at spille en ny rolle i at skubbe på udviklingen, så det vil være oplagt at øge fokus på dette område.
Lidt om mig
Jeg er 45 år og gift med Zanne, som jeg har 3 børn sammen med. Jeg er født og opvokset i Aarhus og jeg bor i dag i centrum af Aarhus. Jeg er uddannet jurist fra Aarhus Universitet, og har herefter boet i København, hvor jeg arbejdede som advokatfuldmægtig. Herefter rejste vi videre til Stockholm, hvor jeg også arbejdede med ejendomsinvestering, mens Zanne uddannede sig til skolelærer og da vi kom tilbage til Danmark som yogalærer. I dag driver jeg min ejendomsudviklingsvirksomhed mens Zanne driver hendes yogastudie. Til dagligt driver jeg byudviklingsfirmaet Kilden & Hindby ApS sammen med min faste makker Stine Hindby og et team af i alt 13 personer. Vi udvikler nogle af de store projekter i Aarhus - herunder Lighthouse, Pakhusene, AARhus, Bassin 7 på havnefronten og Æggepakkeriet på Godsbanen. Seneste udviklingsprojekt er TRÆ - et 19 etager højt byggeri i træ og genbrugsmaterialer placeret i Sydhavnen. Vores projekter skal give noget tilbage til byen. Det gør vi ved at engagere os i kulturlivet på en række punkter - herunder gennem at bygge et nyt teater på havnen i Aarhus. Derudover har jeg en del bestyrelseserfaring og er aktiv oplægsholder samt at finde i diverse podcast og debatter omhandlende byudvikling
Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.