

Claus Dyhr
Privat
Valgområde: København og Nordsjælland
Valgår: 2022-2026
Titel: Partner (Right A/S)
Email: cdyhr@outlook.dk
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Vandkants Danmark (Bornholm) har været rammen for min opvækst og derfor ved jeg, hvor vigtigt det er for samfundet og ikke mindst lokalsamfundet, at der er adgang til attraktive finansieringsformer.
Det danske realkreditsystem er helt unikt, og en væsentlig del af fundamentet i vores danske velfærdssamfund. Nykredit spiller en væsentlig rolle for fortsat at bevare vores unikke realkreditsystem, til glæde for hele landet, både nu og i fremtiden. At være tilstede og øge udlånet i alle landets 98 kommuner i 2021 er det der først falder mig ind og gør mig stolt, når talen falder på Nykredit koncernen.
Jeg har i over 20 år været kunde i Nykredit både som privatperson og via de virksomheder jeg har arbejdet for. De seneste 8 år har jeg været en del af Repræsentskabet i ForenetKredit. Dette kombineret med mit kendskab til Nykredit koncernen som kunde og ikke mindst min egen viden som tidligere ansat i den finansielle sektor, har givet mig en god indsigt i koncernen Nykredit og den finansielle sektor generelt. Det mener jeg er et solidt grundlag for at kunne yde et godt bidrag i repræsentantskabet i Forenet Kredit.
Det danske realkreditsystem er som sagt helt unikt, og et system, som jeg vil gøre alt for at bevare og bidrage til udviklingen af, således at mine børn og fremtidige gererationer får de samme lånemuligheder, som jeg havde, da jeg flyttede hjemmefra og købte en 1 værelseslejlighed på Nørrebro bl.a. finansieret via et realkreditlån. Det som del af repræsentantskabet i Forenet Kredit.
Hvad er dine mærkesager?
Jeg har to primære mærkesager. Den første er, at realkreditsystemet også i fremtiden skal være en billig finansieringsform på gode vilkår og til gavn for hele Danmark. Min anden mærkesag er, at Nykredit også i fremtiden fortsætter med at have fokus på den grønne omstilling, og i den forbindelse yder attraktive finansiering til grønne tiltag. Det skylder vi de næste generationer.
En forudsætning for mine mærkesager og andres mærkesager kan efterleves, er at Nykredit fastholder sin position som en konkurrencedygtig og rentabel virksomhed.
Vi skal således til enhver tid have de produkter som vores kunder efterspørger, og med den tilhørende rette rådgivning. Dette være sig både inden for realkredit- og bankfinansiering og til både private og erhvervslivet.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Den tiltagende både national og international myndighedsregulering kommer til at forandre den finansielle sektor. Disse forandringer kræver kompetencer i alle dele af Nykredit koncernen, herunder også repræsentantskabet.
Vi skal som repræsentantskab gøre alt for at sikre, at Danmark også i fremtiden har verdens bedste realkreditsystem, så vi ikke begrænser danskernes, såvel private som erhvervs, muligheder for at optage realkreditbelåning og finansiering af fast ejendom på trygge og attraktive vilkår.
Lidt om mig
Jeg er 54 år. Opvokset på Bornholm, og flyttede til København som 19-årig efter endt gymnasium. Er bosiddende i Nordhavn i København med min hustru og to børn, og uddannet statsaut. revisor. Siden 2007 har jeg haft forskellige stillinger uden for revisionsverdenen.
Jeg har bl.a. været CFO for Tivoli A/S og et mindre dansk pengeinstitut. Jeg har taget Copenhagen Business School (CBS) bestyrelsesuddannelse for penge- og realkreditinstitutter. I dag er jeg partner i et headhunterfirma.
Blandt yderligere bestyrelsesposter og hverv kan nævnes:
- Repræsentantskabsmedlem i Forenet Kredit.
- Medlem af bestyrelsen for European Energy A/S og medlem af Revisionsudvalget
- Medlem af bestyrelsen for Car Holding A/S og tilhørende 6 bilforretninger
- Tidligere medlem af bestyrelsen i mindre og mellemstore virksomheder.