

Kim Haggren
Privat
Valgområde: København og Nordsjælland
Valgår: 2022-2026
Titel: Vicedirektør i Dansk Industri, advokat
Uddannelse: Blandt yderligere bestyrelsesposter og hverv kan nævnes:
- Medlem af bestyrelsen for Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber.
- Bestyrelsesmedlem i Frontier Energy Management A/S, som udvikler vedvarende energiprojekter i Østafrika
- Medlem af bestyrelsen for Mediationsinstituttet
- Medlem af Mæglings- og Klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd i Danmark
- Medlem af bestyrelsen på Ullerødskolen, en specialskole for børn med autisme.
- Medlem af aftagerpanelet på Københavns Universitet
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Jeg ønsker at bidrage aktivt til, at Forenet Kredits aktiviteter fortsat rettes mod at bevare og styrke realkreditten i Danmark. Den danske realkreditmodel, som er en sikker og billig finansieringsform, er under løbende myndighedspres, og jeg vil derfor arbejde for at fastholde og skabe bedre rammevilkår for den finansielle sektor, så vi kan beholde et velfungerende realkreditsystem.
Samtidig er det centralt, at Nykredit fortsat har stor fokus på den grønne omstilling for både private husstand og erhvervsvirksomheder i hele Danmark, og her har repræsentantskabet en vigtig rolle at spille. Ligeledes vil den digitale transformation være et vigtigt element at have fokus på i repræsentantskabet i de kommende år.
Jeg vil arbejde for at Forenet Kredit også fremover indtager en rolle som en professionel og troværdig aktionær i Nykredit A/S, og herigennem styrke positionen som bindeled mellem Nykredit og kunderne
Hvad er dine mærkesager?
Det er vigtigt for mig, at Nykredit fortsat har en central rolle på realkreditområdet med udlån i hele Danmark til både private familier og erhvervsdrivende. Det er min erfaring, at den brede fokus på udlån til alle egne af Danmark har en stor betydning for at fastholde virksomheder lokalt og dermed sikre arbejdspladser og vækst i hele landet.
Samtidig er det afgørende at fastholde Nykredits fokus på medfinansiering af den grønne omstilling som private husejere og virksomheder er i fuld gang med i disse år.
Jeg vil gøre mit til, at Nykredit fastholder sin position som en konkurrencedygtig virksomhed, som med de rette produkter og kompetencer er relevant både for private husstande og virksomheder i hele landet
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Jeg kan fra mit daglige arbejde med erhvervslovgivningen i både Danmark og i EU-systemet tydelig se, hvor utrolig mange krav alle danske virksomheder udsættes for allerede nu og i de kommende år. Dette gælder ikke i mindre grad for den finansielle sektor.
Der er tale om krav som følge af den grønne omstilling og den følgende rapportering, samt den løbende europæiske diskussion af mulighederne for den danske realkreditmodel for belåning af fast ejendom på attraktive vilkår. Det er nødvendigt, at repræsentantskabet i Forenet Kredit er forberedt på denne udvikling, som både vil udfordre og give muligheder for Nykredit i de kommende år.
Lidt om mig
Jeg er 46 år, far til 3 børn, bosiddende i Kgs. Lyngby, uddannet jurist og praktiserende advokat.
I dag er jeg vicedirektør i Dansk Industri, hvor jeg har ansvaret for at skabe de bedst mulige vilkår for danske små og mellemstore virksomheder samt iværksættere, så de kan udvikle deres forretning og vækste.
Samtidig er jeg ansvarlig for erhvervslovgivningen i Danmark og EU, herunder den finansielle regulering og rapportering