foto: Paul Clay

Der er nu lukket for ansøgninger til Årets Ø 2023.

Vinderøen kan se frem til 50.000 kr. i præmie – og en stor fest for hele øen.

I år hylder prisen Årets Ø de kræfter, som får ø-livet til at blomstre året rundt. Temaet for Årets Ø 2023 er: Øer i udvikling gennem lokale ressourcer.

Små og store øer uden brofast forbindelse inviteres til at forklare og dokumentere, hvordan øens ressourcer bruges til at udvikle fællesskaber, lokale aktiviteter, erhverv, turisme eller andet.

Ressourcer skal derfor tænkes i bred forstand, så det handler om de menneskelige ressourcer lokalt i form af fællesskaber, mangfoldighed og stærkt naboskab, men også om de unikke lokale ressourcer, som øen rummer i form af hav og natur, fleksible faciliteter til alverdens aktiviteter eller andet stedsspecifikt som energi, erhverv eller andet.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 17. februar 2023 kl. 12.00, og ansøgningen kan udfyldes her. Her uploader I jeres ansøgning sammen med evt. bilag som foto, video eller andet.