Omø kåret som Årets Ø 2023
Efter at dommerkomitéen bag Årets Ø har voteret, kan øboerne på Omø i Slagelse Kommune nu strække armene sejrrigt i vejret. Omø kan nemlig kalde sig Årets Ø 2023. Med…
Både Forenet Kredit og Nykredit har ambitioner om, at koncernen skal yde lån til hele Danmark og derigennem bidrage til udvikling i by og på land.
Den ambition er Nykredits Fond med til at understøtte ved at yde støtte til projekter, der gavner udviklingen i byerne og levedygtigheden i lokalsamfundene, og som støtter op om lokale fællesskaber eller foreninger.
Nykredits Fond målretter sine midler til initiativer, der:
· Tages i fællesskab af en gruppe af borgere: Lokalt engagement og fællesskab er en central ressource, når nye projekter skal udtænkes, finansieres, gennemføres og drives. Projekter, som Nykredits Fond støtter, vil være sat i gang/bakket op af en lokal gruppe af borgere, fx en forening, et landsbyråd, en erhvervsklub, en studenterorganisation eller en anden frivillig sammenslutning e.l.
· Har relation til bygninger, boliger eller nærmiljø: Nykredits fundament er finansiering af ejendomme, hvilket også indgår i Nykredits Fonds formålsparagraf. Derfor vil projekter som Nykredits Fond støtter, som udgangspunkt være knyttet til boliger, bygninger eller nærmiljø.
· Bidrager til at opbygge mere levedygtige landsbyer eller mere inkluderende byområder: Projekter som Nykredits Fond støtter, falder i én af følgende to projektkategorier: Levedygtige landsbyer eller Inkluderende byer.
Se alle bevillingerne for 1. halvår 2019 her.